Det er en rigtig god idé at have en indboforsikring, da du kan få erstatning, hvis uheldet skulle være ude. Vi har efterhånden rigtig meget af værdi i vores hjem. Det kan derfor i langt de fleste tilfælde betale sig at have en indboforsikring for en sikkerheds skyld. Det kan være rigtig ærgerligt at miste en masse af sine dyrebare ting og pludselig selv stå for at betale erstatningen. Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at have en indboforsikring, og om dit indbo er forsikret korrekt her.
Hvad er en indboforsikring
En indboforsikring er en forsikring, der dækker alt det, du har i dit hus, der er løst – så at sige. Tænk det lidt, som alt det du havde med, da du flyttede ind. Det er derfor alt fra møbler, elektronik, tøj, billeder, cykel osv.
Skulle noget af dit indbo blive beskadiget pga. brand eller vandskade, eller skulle det blive stjålet, eller være udsat for en anden form for ulykke, kan du få det erstattet, hvis du har en indboforsikring. En indboforsikring er derfor rigtig god at have, da den dækker rigtig mange ting ved uforudsigelige uheld eller hændelser. Du kan læse mere om indboforsikringer hos informeo.
Det kan for nogle virke dumt at bruge penge på en indboforsikring, og derfor vælger de at spare den væk. Det kan dog ende med at være en rigtig dyr beslutning, hvis uheldet skulle være ude. Det kan ske for enhver, og det er oftest ikke noget, vi selv kan styre.
Hvad dækker en indboforsikring?
Har du valgt at have en indboforsikring, vil den dække alt det, der sidder løst i dit hus, men som er der permanent. Alt det der sidder fast, vil i stedet være dækket af en husforsikring. Dette vil typisk være murer, tag, vinduer osv.
En indboforsikring gælder for alle i husstanden. Bor i en familie på fire under samme tag, skal I derfor ikke have en indboforsikring hver. I vil være dækket af den samme. Har du udeboende børn, vil disse også være dækket, indtil de bliver 20 år. De skal dog bo alene for at kunne gå ind under forældrenes indboforsikring.
Det skal du være opmærksom på, når du vælger indboforsikring
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du skal ud at finde en indboforsikring. Der er nemlig stor forskel på, hvad forsikringen inkluderer, alt efter hvilket forsikringsselskab du går til. Det er derfor en god idé at undersøge de forskellige muligheder nøje for på den måde at være sikker på, du ender med det helt rette for dig.
Noget af det, du også skal være opmærksom på, er, hvor mange værdier du egentlig har i dit hjem, som hører ind under forsikringen. Det skal nemlig som oftest oplyses, når man tegner forsikringen. Det er en god idé at være grundig, når du skal vurdere indboets værdi. Brug derfor lidt tid på at gå alle rum igennem.
Når du skal finde en forsikring til dit indbo, skal du være helt sikker på, hvad det er, den dækker, og hvad det er, den ikke dækker. I forhold til elektronik varierer det fx en del, hvor meget og hvilke skader forsikringen dækker. Der kan derfor i nogle tilfælde være behov for en udvidet elektronikdækning, der dækker mere omfattende skader eller pludselige skader. Du skal selvfølgelig gøre op med dig selv, hvor meget, der er nødvendigt, når du skal tegne din forsikring.
Der findes mange forskellige tillægsforsikring, der kan tilføjes til ens indboforsikring. Det er derfor også med at være helt skarp på, hvad der indgår i forsikringen som minimum, og hvad du muligvis har brug for at tilføje til policen.
Til at slutte af med kan du høre gode råd om indboforsikring fra Gjensidige.